Æbleskiver med kærnemælk er indbegrebet af jul for mig, og hjemmelavede æbleskiver med kærnemælk og kardemomme fås ikke bedre. Her er endnu en opskrift fra min oldemors kogebog, og denne gang blev det også et rigtig vellykket projekt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har tidligere lavet de her brune kager efter min oldemors opskrift, og i indlægget kan du også læse lidt mere om min oldemors fantastiske kogebog fra 1928!
Min oldemors opskrift er egentlig meget lig andre opskrifter på æbleskiver med kærnemælk, men det er en god opskrift, som sidder lige i skabet, så hvorfor ændre på det? Man kan selvfølgelig lave hundredevis af forskellige variationer af æbleskiver, men når det gælder julebag, så kan jeg godt lide, at det er ret traditionelt, så det er mine æbleskiver med kærnemælk også.
Jeg vender altid tilbage til den gode gamle opskrift på æbleskiver med kærnemælk
Jeg har nemlig selv eksperimenteret med mange variationer af æbleskiver gennem tiden, og jeg har både et nyt og et old school æbleskivejern. Og uanset hvor mange forskellige kombinationer og variationer af æbleskiver, jeg smager mig igennem, så kommer jeg altid tilbage til den originale version af æbleskiver som denne her bagt på et traditionelt æbleskivejern.
Vi får næsten altid æbleskiver med kærnemælk i løbet af julen hjemme hos mig, for det er bare en af de opskrifter, hvis ikke den, der hører sig julen til.
De bedste æbleskiver fra min oldemors tid. Leder du efter en god gammeldags opskrift på æbleskiver med kærnemælk, så er det her, det sner!
- 300 gr. hvedemel
- 5 dl. kærnemælk
- 2 æg
- 2 spsk. sukker
- 1 tsk. kardemomme
- 1 tsk. natron
- Skal af 1/2 økologisk citron
- 1/2 tsk. ren vaniljepulver eller 1/2 vaniljestang
- 1 nip salt
- Rigeligt smør til panden
- Bland kærnemælk sammen med sukker og æg.
- Tilsæt mel, kardemomme, fint revet citronskal, vanilje og natron og pisk det hele rigtig godt sammen.
- Varm æbleskivejernet godt op og put smør i hvert hul.
- Fyld hullerne halvt op med dej og vend æbleskiverne, når de er blevet lysebrune og en smule sprøde på den ene side.
- Bag æbleskiverne færdige og fortsæt samme procedure med en ny portion dej, og husk altid at putte smør i hullerne, før dejen kommes i.
- Når alle æbleskiverne er færdigbagte serveres de med syltetøj og flormelis.
En anden dejlig juleopskrift
18 kommentarer
Fantastisk opskrift!
Tusind tak, det er jeg glad for at høre : )
Jeg har prøvet mange andre opdkrifter på æbleskiver, men de har er altså bare RIGTIG GODE og hurtige at lave 🙂
Tusinde tak for denne Opskrift 🙂
Ih hvor dejligt at høre Tine! Og rigtig god jul : )
Hejsa
de ser lækre ud – kan dejen laves dagen før?
mvh
Anja
Hej Anja,
Det har jeg ikke prøvet, så det ved jeg desværre ikke. Jeg vil dog nok altid lave dem på dagen.
Hej med dig,
Tak for en god opskrift!
Hilsen Sandra
Selv tak Sandra : )
fin, fin opskrift. Jeg har så tilført et ekstra æg. Derudover 2 skefulde sukker isteðetfor 1, en teskefuld vanilie , og ikke en halv, men 1/1 teskefuld kardemomme. Dejen blev en tand mere drøj, så jeg tilsatte ca 3/4 dl sødmælk. de blevmeget lette og luftige og havde en rigtig god smag.
Fantastisk opskrift..! Den bliver uden tvivl en fast følgesvend 🙂
selvfølgelig kan dejen stå i køleskabet til næste dag faktisk jo længere tid man har dejen og hvile i køleskabet jo bedre bliver dejen samme med pandekage dej og gælder faktisk mange ting fordi så står dejen og blander sig på en måde som man ikke kan røre sig til , det giver meget bedre smag og det gør også at dejen er meget lettere at arbejde med man skal typisk tilføje noget mere væske hvis man lader dejen stå til næste dag i køleskabet da dejen bliver en del tykkere
Super. Tak for input Robert!
God basis opskrift, dog manglede der lidt sukker for at gøre afbagningen bedre. Det blev tilføjet i anden omgang og så sad den lige i øjet.
det er dejlige æbelskiver fra din oldemors tid. du er også velkommen at kikke på min hjemmeside .den hedder http://www.kokkensmadtilhverdagogfest.dk. MVH julehilsen Carsten Bech
De bedste æbleskiver nogensinde ,har lavet dem utallige gange tusinde tak for dejlig opskrift
Årh tak for de søde ord Annie!
Helt sikkert de bedste æbleskiver som jeg lavede flere gange sidste år og får lige nu lyst til det igen 👍🏼😁
Juhuuu!!! Ej hvor dejligt at høre!