Jeg har længe, rigtig længe, ville skrive det her indlæg. Men jeg har ikke vidst, hvordan jeg skulle komme i gang. Jeg har også oprettet op til flere skabeloner, hvor jeg har prøvet at skrive noget ned, og endda skrevet meget. Men så er jeg blevet i tvivl, og slettet det hele igen. For er det nu noget, folk gider at læse på en madblog? Er det alt for personligt? Og har jeg overhovedet lyst til, at det skal ud på det store vide web?
Og allermest har jeg nok været bange for at få negative tilbagemeldinger. Folk, der tror, jeg prøver at prakke andre en bestemt livsstil på. At folk tror, jeg prædiker én bestemt måde at leve på. At jeg har kuren til den rette harmoni i kroppen. Når jeg en sjælden gang får sure kommentarer, så tager jeg det nemlig alt for personligt. Desværre… en af mine store kæpheste.
Alle de her bekymringer har jeg haft, men nu VIL jeg altså skrive det her indlæg, og så håber jeg bare, at det bliver taget godt imod. For det er grænseoverskridende at åbne så meget op. Men hvis der sidder en pige derude, som kan få gavn af min historie, så er det det hele værd.
PCO, low carb livsstil, baby… hvor skal jeg starte?
Det her indlæg skriver jeg også, fordi jeg gerne vil forklare lidt om mit udgangspunkt for de opskrifter, jeg laver her på bloggen. Og hvordan opskrifterne jo naturligt nok hænger sammen med den måde, jeg spiser i det daglige. Nærmere forklaring følger, men lad os starte helt fra starten!
Den dumme PCO
For en 4-5 år siden besluttede Mikkel og jeg os for, at nu ville vi gerne have en lille familie. Desværre var det ikke så nemt, skulle det vise sig, da jeg lider af den hormonforstyrrelse, der hedder PCO, som desværre alt for mange kvinder også gør, der netop gør det svært at blive gravid.
Derfor var løsningen for os at komme i fertilitetsbehandling. Og det var vi så i et år. Nok det hårdeste år i mit liv! Så ufattelig mange op- og nedture og særligt skuffelse på skuffelse, når man ikke var blevet gravid.
Fortvivlelsen over, at jeg ikke kunne stille noget op selv, gjorde også, at jeg blev ret ekstrem i min kost. Jeg havde læst bogen “Spis dig gravid”, og blev fuldstændig asketisk i min kost. Fik jeg et æble eller lidt brød for meget i løbet af dagen, var det jo ekstra kulhydrater, som blev omdannet til sukker, og som så kunne påvirke blodsukkeret, og jeg kunne gå helt i spåner over det. Ja, det lyder ikke godt.
På det her tidspunkt arbejdede jeg også på en arbejdsplads, hvor der var meget hygge over en kage og en kop kaffe, og det var enormt hårdt hele tiden at skulle forklare og takke nej.
Mine opskrifter på det tidspunkt bærer også meget præg af hele low carb tankegangen. Selvfølgelig spiste og spiser jeg stadig ofte low carb fordi, det giver en dejlig mæthedsfornemmelse, og det er sundt med en masse grøntsager, men jeg gjorde det i høj grad også for at booste mine chancer for at blive gravid.
Men i hvert fald så tog hele madsiden i forhold til low carb diæten desværre lidt overhånd, og jeg var alt for streng ved mig selv, hvis jeg spiste noget jeg “ikke måtte”.
Gravid!… og så alligevel ikke
Efter et års tid i behandling på Rigshospitalet blev vi gravide! Vi var så ovenud lykkelige! Tænk sig nu skulle vi være forældre! Desværre varede lykken kort, da det viste sig, at der ikke var nogen baby alligevel. Graviditeten var simpelthen gået i sig selv, og aldrig udviklet sig til et rigtigt foster. Så jo, jeg havde været gravid, et befrugtet æg og det hele, men var det ikke mere.
Og lige dér ramlede hele mit korthus. Og jeg gik ind i mit livs største nedtur. Mikkel og jeg blev hurtigt enige om, at sætte hele projekt baby på stand by til jeg var kommet ovenpå igen. Nu skulle jeg bare fokusere på at få det godt igen.
Og jeg stoppede med at tænke på kost og masser af motion, og hvad der kunne booste graviditet osv. osv. Og i stedet prøvede jeg at være rigtig god ved mig selv, spise helt normal mad, drikke rødvin når jeg havde lyst, og nyde at kunne gå på Emmerys engang imellem og spise en kanelsnegl og en stor latte! Det var svært, meget svært i starten, men efter noget tid begyndte jeg at slappe mere af.
Og fanme om den pause på et par måneder ikke også bød på et lille mirakel. For efter et par måneder blev jeg gravid! Helt naturligt og uden sprøjter og alt muligt andet hurlumhej!
Min lille mirakel baby
Jeg tror, min krop og sind havde godt af at få hvile. At tænke på noget andet end projekt baby. At spise det den havde lyst til. Sundt men med plads til at have det godt! Og ironisk nok så var den der med “du skal bare slappe af og tænke på noget andet, så skal du nok blive gravid” noget af det allerværste, folk kunne sige til mig. Og hvor har jeg hørt mange, der glædeligt har fortalt “jeg kender nogen som adopterede, og så da de havde gjort det, blev de gravide” eller noget i den dur.
Men luftforandringen og afslapning var jo godt for mig. Det tror jeg på. Jo, det kunne jo også bare være helt tilfældigt… Og nogle siger, at har man lige været gravid, kan det ofte ske ret hurtigt igen. Men jeg hælder nu mest til, at min krop var meget mindre stresset, og derfor havde lettere ved at blive gravid.
Og jeg siger ikke med min historie, at man ikke skal spise low carb, når man har PCO, eller at man bare skal “slappe af“, så skal man nok blive gravid. Jeg ved, at mange PCO-piger bliver gravide blot ved at ændre på kosten. Jeg fortæller blot min historie, som jeg tror på ikke er enestående.
Og håber også den forklarer lidt om, hvorfor der er de opskrifter på min blog, som der nu er. Jeg spiser nemlig sundt, men der skal også være plads til smør, sukker og andet engang imellem. For det giver mig velvære, og gør madlavning sjov. Jeg er ikke 100 % low carb længere, for det gjorde mig skør, men kan stadig godt lide at lave retter uden hurtige kulhydrater, for det får én til at tænke kreativt på samme måde, som når jeg skal udvikle vegetariske eller veganske retter. Jeg er bare heller ikke bleg for at dele en opskrift på mine fastelavnsboller på bloggen!
14 kommentarer
Hej Julie!
Et åbenhjertigt fint og modigt indlæg – og vigtigt synes jeg, fordi der er så meget hysteri omkring mad og så meget unge kvinder straffer sig selv med. De kan få glæde af dit indlæg.
Jeg ville også have gjort hvad som helst hvis jeg ikke kunne få et barn, så jeg forstår det godt, selvom jeg aldrig ville have haft din styrke.
Din historie og livsstil nu synes at være langt bedre.
Jeg er så gammel og har hørt så meget gennem årene om mad og om graviditeter, så jeg synes at vi alle skal leve varieret med omtanke, med sund fornuft, ny viden og være glad for det vi gør.
Håber at se jeg indenfor overskuelig tid – og hils søde Mikkel.
Kærlig hilsen tante Mette
Ih hvor var det en dejlig hilsen Mette! Tusind tak for dine søde ord. Jeg håber også, vi snart ses. Jeg hilser og hils endelig også derhjemme!
Hej Julie Karla
1000 tak for at du deler dine erfaringer det viser jo bare at det er et rigtigt menneske bag alle de dejlige opskrifter.
Jeg bruger gerne dine opskrifter som giver god inspiration og noget lækkert på bordet. Det er lykkes hvergang at få familien til at være prøveklud.
Jeg er et helt andet sted i livet der hvor mine børn er igang med at flytte hjemmefra og er kørt lidt træt i de samme retter så din blog giver mig et kærligt spark til at prøve noget mere sundt.
Tak endnu engang og bliv endelig ved med at være dig
Anni
Tusind tak for de søde ord Anni. Det gør mig bare så glad at høre, at mine opskrifter falder i god jord hos dig og din familie!
Hej Julie,
Jeg syntes du er mega sej ved at fortælle det og at du tager ansvar for dit liv og mærker efter hvad den har brug for …. du har mange fede opskrifter så bliv endelig ved og sikke et kærlighedsbarn i har fået han er bare så lækker. Så fortsæt endelig ?
Årh tak Helle, dejlig kommentar : )
hurra, for det lille indlæg og dit store mod til at være personlig ! det lover jeg dig at der er mange piger der kan have glæde af. Kropskontrol er ved at komme ud af kontrol. Tag det sure med det søde.
Tak Barbara, det håber jeg! Og du har helt ret.
Hej Julie,
Ingen kloge kommentarer eller andet herfra, blot et hjerteligt tillykke med den lille 🙂
Hvor er du sød, tak Heino!
Hej Julie Karla
Hvor er det rigtigt, – det skal jo ikke være sort/hvidt, tænker jeg.
Vi skal nyde maden og den skal selvfølgelig være både god og sund.
Der er alt for mange, der uden at opdage det, får tanker der lige så stille udvikler sig i en usund retning.
Tanker som får ødelagt deres glæde ved mad (og livet) uden at de opdager det, fordi de er endt i en spiseforstyrrelse.
Der er mange der kunne have glæde af at læse den blog her.
Tak:)
Kh Grethe
Tusind tak Grethe, og du har bare helt ret!
Kære Julie Karla
Allerførst et stort tillykke med den lille ny – og hvor er det dejligt at du deler dine oplevelse med os andre. Husk næste gang du føler lyst til at fortælle lidt om dig selv, så tænk ikke så meget over hvordan det vil blive modtaget 🙂
Jeg er super glad for din blog med de helt fantastiske flotte billeder – altid
Mvh Birthe
Hej Birthe, Tak for dine søde ord. Dem bliver jeg så glad for. Du har helt ret. Det er også noget, jeg skal blive bedre til. Og jeg må sige, at alt den positive feedback bare giver mig lyst til at åbne op igen en anden gang, jeg har noget på hjertet!