Jeg har desværre lige spist min sidste kugle af de her skønne, sunde gojikugler, der egentlig bare består af tørrede gojibær, æblejuice, mandler og solsikkekerner – selvfølgelig dyppet i en god mørk chokolade Det er den perfekte snack, når man bliver lækkersulten hen af eftermiddagen. Og de er sunde. Uden tilsat sukker, men dejligt søde på grund af gojibærenes sødme og æblejuice.
Karamelagtige gojibær til sunde og lækre gojikugler
Hvis du ikke kender til gojibær, så er det nogle små røde og lidt aflange bær, der har en skøn sødlig, nærmest karamelagtig smag. Man kan købe dem i de fleste helsekostforretninger, og så er de spækket med gode antioxidanter.


De bedste energibomber, når du har lyst til noget sødt, der ikke er usundt!
- 75 gr mandler
- 20 gr solsikkekerner
- 2 spsk gojibær
- 2 spsk æblejuice
- kanel
- mørk chokolade 80 %
- Udblød gojibærerne i æblejuice i en halv times tid, indtil de har optaget en del af væden.
- Kom gojibær og det overskydende æblejuice i en foodprocessor eller blender og blend det sammen med solsikkekerner og mandler, indtil man har en sammenhængende masse.
- Man skal lige skrabe ned af kanterne en gang imellem, så det hele bliver blendet fint. Form små kugler med en ske og dyp dem i mørk chokolade. Pynt gojikuglerne med gojibær og kanel. Gojikuglerne kan holde sig et par dage i køleskabet.
