JulieKarla
  • Sunde Opskrifter
    • Morgenmad
      • Æg
      • Grød
      • Hverdag
      • Sødt
    • Frokost
      • Lette retter
      • Salater
      • Snacks og dips
    • Aftensmad
      • Fisk
      • Lam, okse- og svinekød
      • Pizza og Pasta
      • Vegetar
      • Vildt og Fugl
    • Brød
      • Knækbrød og Kiks
      • Sødt brød
    • Inspiration
      • Anmeldelser
      • Jul
      • Julie Karla
      • Karlas Nordic Baby
      • Rejser
    • Søde sager
      • Blandet Godt
      • Kager
      • Pandekager
      • Syltning
  • Kogebøger
  • Om Mig
  • Samarbejde
  • Presse
  • Rejseblog
  • Kontakt

JulieKarla

  • Sunde Opskrifter
    • Morgenmad
      • Æg
      • Grød
      • Hverdag
      • Sødt
    • Frokost
      • Lette retter
      • Salater
      • Snacks og dips
    • Aftensmad
      • Fisk
      • Lam, okse- og svinekød
      • Pizza og Pasta
      • Vegetar
      • Vildt og Fugl
    • Brød
      • Knækbrød og Kiks
      • Sødt brød
    • Inspiration
      • Anmeldelser
      • Jul
      • Julie Karla
      • Karlas Nordic Baby
      • Rejser
    • Søde sager
      • Blandet Godt
      • Kager
      • Pandekager
      • Syltning
  • Kogebøger
  • Om Mig
  • Samarbejde
  • Presse
  • Rejseblog
  • Kontakt

Fantastisk ølkage opskrift med julekrydderier

af Julie Karla december 15, 2012
Skrevet af Julie Karla december 15, 2012

Denne her ølkage opskrift smager simpelthen bare så godt! Det er vel egentlig mest et julebrød eller en julekage, men jeg bager det stort set hele året, når der skal bages noget ekstra lækkert. Og det skal der jo oftest, når man som jeg, er én der går op i at hygge nærmest hele tiden. Der skal i i hvert meget ofte et eller andet lækkert på bordet, også selvom det “bare” er mig, der er til stede!

Med et godt lag smør…

Personligt foretrækker jeg at spise skiver af ølkagen med (rigeligt) smør på. Der er ikke noget bedre end en nybagt, lun skive ølkage med koldt smør på. Arh men altså, løber dine tænder også i vand ved tanken?! Og faktisk er det også rigtig godt som tilbehør til et ostebord. Det er i hvert fald noget, vi har taget til os hjemme i min familie, når juleosten kommer på bordet.

Det lyder måske lidt spøjst, men det søde, krydrede brød passer altså super godt sammen med forskellige oste. Her nævner jeg f.eks. havgus eller vesterhavsost. De er eminente på et ostebord og altså også sammen med denne her ølkage. Så hvis du tør, så prøv det!

 

fantastisk oelkage opskrift

Ølkage opskrift og andre klassiske juleopskrifter

Og er du ellers på udkig efter andre juleopskrifter, som du selvfølgelig også kan lave hele året, så vil jeg da lige gøre det lidt nemmere for dig her ved at linke til et par af mine øvrige klassiske juleopskrifter. For selvom jeg også godt kan lidt at eksperimentere med opskrifter, som f.eks. de her raw pebernødder, så banker mit julehjerte altså også for de helt gamle, traditionelle juleopskrifter. Så tag endelig et kig på:

  • Store småkager med chokolade, ingefær og kanel
  • Æbleskiver med kærnemælk
  • Brune kager fra min oldemors tid

 

 

den bedste ølkage opskrift
Udskriv
Fantastisk ølkage opskrift med julekrydderier
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
1 t
 

Super dejlig ølkage opskrift med de bedste julekrydderier og en dejlig juleøl

Ret: bagværk, Dessert, kage
Køkken: dansk, nordisk
Antal: 1 ølkage
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
  • 1 flaske hvidtøl
  • 500 gr. Hvedemel
  • 350 gr. farin
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk. stdt. ingefær
  • 1 tsk. stdt. nelliker
  • 1 tsk. natron
  • 1/2 tsk. stdt. kardemomme
Sådan gør du
  1. Det er rigtig nemt at lave ølbrød efter denne her ølkage opskrift. Man hælder blot en flaske hvidtøl ned i en skål tilsætter alle de øvrige ingredienser og rører det hele godt sammen.
  2. Det er især vigtigt, at krydderierne bliver blandet godt rundt i dejen.
  3. Så hældes dejen ned i en stor, smurt rugbrødsform og sættes ind i en forvarmet ovn på 175 grader.
  4. Jeg plejer at give det ca. 1 time, men prøv dig frem, og stik evt. en strikkepind ned i dejen for at se, om der hænger noget ved.
  5. Og så er det ellers bare at skære sig en stor skive og smøre et godt lag smør på.
  6. Det smager fantastisk og det gode er, at brødet holder sig frisk i flere dage, hvis det er pakket godt ind.
  7. Og så er det særligt gode ved denne her ølkage opskrift, at det smager mindst lige så godt, når det bliver ristet efter et par dage.

den bedste ølkage opskrift

25 kommentarer
5
FacebookPinterest
Julie Karla

Forrige indlæg
Æbleskiver med kærnemælk
Næste indlæg
Store småkager med chokolade, ingefær og kanel

Måske du også kan lide de her…

Påskekage med påskeæg – med smag af citron...

marts 19, 2024

Semlor med marcipan og flødeskum – den klassiske...

januar 13, 2024

Æble gløgg uden alkohol med vidunderlige julekrydderier

december 5, 2023

Lussekatter eller lussebullar – de klassiske svenske julebrød...

november 23, 2023

Hyldeblomstsaft opskrift – Én af sommerens bedste opskrifter

juni 19, 2023

Fladbrød med brændenælder – over bål udenfor eller...

maj 1, 2023

Vegansk bananbrød med karamelsauce fra min bog Venindemad...

marts 14, 2023

Kladdkaka opskrift med appelsin og hvid chokolade

december 16, 2022

Osteanretning til jul med granatæble, kakifrugt og chilihonning...

december 13, 2022

Chokolade med granatæble og kanel – en skøn...

november 25, 2022

25 kommentarer

mikkel december 4, 2014 - 10:20 pm

5 stars
Skøn opskrift!

Reply
Silje marts 18, 2016 - 6:02 pm

Smager skønt???

Reply
Julie Karla marts 25, 2016 - 8:38 am

Tak Silje!

Reply
Janne A. Rasmussen maj 8, 2016 - 6:34 pm

Hvor mange personer vil du skyde på at kagen rækker til? 🙂

Reply
Julie Karla maj 9, 2016 - 1:36 pm

Det er lang tid siden, jeg har lavet den. Men en 8 stykker vil jeg tro : )

Reply
Emilie december 18, 2016 - 5:06 pm

5 stars
Denne kage smager helt fantastisk. Jeg tog en skive med flødeskum i stedet for smør, og det kan virkelig også anbefales. Så lækkert!

Reply
Julie Karla december 20, 2016 - 6:44 pm

Ih hvor det glæder mig at høre Emilie! Og mums det lyder godt med flødeskummet.

Reply
Kirsten februar 25, 2017 - 1:27 pm

Fantastisk god kage. Bager den tit ?

Reply
Julie Karla februar 26, 2017 - 7:40 am

Dejligt at høre Kirsten!

Reply
Vesna marts 29, 2017 - 1:02 pm

5 stars
En dejlig kage!!!

Reply
Stine maj 12, 2017 - 8:30 am

Med over/under varme, a la gammeldags ovn, eller med varmluft? Hvilket program er tiltænkt til denne opskrift?

Reply
Julie Karla maj 12, 2017 - 9:18 am

ALmindelig ovn uden varmluft.

Reply
Inge Vestergaard december 9, 2017 - 9:11 am

Har efterhånden bagt denne kage mange gange.
Og alle der har smagt kagen har fået din opskrift.

Så mange tak for den.. den kan virkelig anbefales.

Reply
Louise december 19, 2017 - 7:04 pm

Utrolig lækker kage

Reply
Julie Karla december 22, 2017 - 5:53 am

Dejligt at høre Tak!

Reply
Doris november 2, 2018 - 3:09 pm

Hvad pakker du kagen ind i ??

Reply
Julie Karla november 2, 2018 - 6:37 pm

Hej Doris, Når den er kølet helt af, en frysepose.

Reply
Clara november 7, 2018 - 2:25 pm

5 stars
Jeg elsker din ølkage opskrift, har brugt den mange gange!
Nu er det dog ved at være lang tid siden.
Denne gang bager jeg kagen, men hvor jeg først skal bruge den dagen efter.
Har du den i køleskabet eller står den bare ude, pakket ind?

Reply
Julie Karla november 8, 2018 - 11:06 am

Ih hvor skønt at høre! Ja, bare en i en pose, ikke i køleskabet ; )

Reply
Doris november 24, 2018 - 12:21 pm

Ønsker nyhedsmail

Reply
Malene juni 20, 2019 - 7:20 am

Hvad er målene på din rugbrødsform, L*B? 🙂

Reply
Else Mette houmann december 18, 2019 - 1:56 pm

Er der nogle af Jer der har serveret ost til ølkagen

Reply
Julie Karla december 20, 2019 - 10:05 am

Ja! Og det smager skønt!

Reply
Lotti Andersen januar 9, 2021 - 10:18 am

Hej Julie Karla
Den ser virkelig lækker ud, så den vil jeg da prøve, for så jeg kan få brugt den juleøl som jeg har stående.
Men har lige et spørgsmål.
Er farin det samme som mørk puddersukker eller er farin almindelig sukker?
På forhånd mange tak og rigtig dejlig weekend til dig 🙂

Reply
Julie Karla januar 11, 2021 - 6:28 am

Ja, lige præcis det er det samme som mørk puddersukker! TUsind tak og rigtig god uge til dig! BH Julie

Reply

Skriv en kommentar… Slet svar

Opskrift Vurdering




Gem mit navn og email til næste gang jeg vil kommentere...

JULIE KARLA

 

JULIE KARLA

 

Juliekarla.dk er grønne opskrifter med masser af ideer til en skøn morgenmad, lækker frokost og aftensmad. Altid økologisk og naturlige råvarer! Læs mere her: Om mig

Populære opskrifter

  • 1

    Græskarlasagne med spinat og ricotta

    oktober 16, 2013
  • 2

    På cooking school i Thailand

    maj 3, 2014
  • 3

    Lækker pizza til morgenmad

    november 27, 2016
  • 4

    Verdens bedste scrambled eggs opskrift

    oktober 5, 2018
  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube

Copyright © 2024 - Julie Karla - Sunde Opskrifter


Tilbage til toppen