JulieKarla

  • Kogebøger
  • Om Mig
  • Samarbejde
  • Presse
  • Sunde Opskrifter
    • Morgenmad
      • Grød
      • Hverdag
      • Sødt
      • Æg
    • Frokost
      • Lette retter
      • Salater
      • Snacks og dips
    • Aftensmad
      • Fisk
      • Lam, okse- og svinekød
      • Pizza og Pasta
      • Vegetar
      • Vildt og Fugl
    • Brød
      • Knækbrød og Kiks
      • Sødt brød
    • Inspiration
      • Anmeldelser
      • Julie Karla
      • Rejser
    • Søde sager
      • Kager
      • Blandet Godt
      • Pandekager
      • Syltning
    • Opskrift Index
  • Rejseblog
  • Kontakt

Min ‘low carb’ madfilosofi

maj 2, 2014 by Julie Karla 9 Comments

Det kommer nok ikke som nogens overraskelse, at jeg overvejende spiser efter low carb opskrifter. Men selvom det nok fremgår tydeligt af bloggen, synes jeg alligevel lige, at jeg vil skrive lidt om det her. For jeg har efterhånden erstattet de hurtige kulhydrater i de fleste af mine yndlingsopskrifter med skønne grøntsager, og min krop elsker mig for det.

Low Carb Opskrifter - www.juliekarla.dk
Der er mange, der siger det samme som mig, men jeg synes virkelig også, at det er rigtigt. Jeg har det fysisk bedre, når jeg undgår de hurtige kulhydrater. Med hurtige kulhydrater mener jeg bl.a. slik, kager, brød, ris og pasta. Alle sammen kulhydrater som under fordøjelsen bliver omdannet til sukker. Jeg synes på ingen måde, at jeg lider afsavn. Tværtimod synes jeg faktisk, at low carb opskrifter og udgaverne af de kendte hverdagsklassikere som f.eks. boller i karry, pizza og lasagne smager bedre. Jeg spiser også søde sager en gang imellem, men det er sundere søde sager, som f.eks. tørret frugt, frisk frugt og god, mørk chokolade. Og så opdager jeg hele tiden så mange nye spændende produkter, som er gode alternativer til de hurtige kulhydrater. F.eks. bønnepasta, kokospalmesukker og forskellige slags nøddemel. Alle produkter som ikke påvirker blodsukkeret på samme måde som de “traditionelle” produkter, og som ikke giver den samme til tider ubehagelige oppustethed. 

Til gengæld er jeg dog ikke hoppet helt med på low carb high fat (LCHF) bølgen, da jeg ikke har lyst til at spise så meget animalsk fedt og fede mejeriprodukter. Jeg spiser dog en del ost, men de fedtstoffer jeg får flest af kommer hovedsagelig fra fisk, nødder, avocado og forskellige olier, f.eks. i form af pestoer. Dvs. jeg får en masse umættede fedtsyrer. 

Bruger du også low carb opskrifter?

Ud over at min krop har det bedst med at spise efter low carb opskrifter, så synes jeg også, at det er super sjovt at eksperimentere i køkkenet med low carb alternativer til mange retter. Min madfilosofi er således også noget, der giver grobund for kreativitet og giver mig lyst til at eksperimentere en masse i køkkenet. Men nok om mig… Jeg kunne godt tænke mig at høre, om du har en bestemt madfilosofi, som du følger, fordi det er det bedste for din krop? Følger du en bestemt retning som fx low carb opskrifter, LCHF, vegetar eller anden, eller spiser du hvad som helst? 

​Gratis e-bog: DE 25 BEDSTE OPSKRIFTER

​Abonnér gratis på mine nyeste opskrifter, og få samtidigt min e-bog med de 25 mest populære opskrifter tilsendt.

Del dette:

  • Click to share on Facebook(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Twitter(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Google+(Åbner i et nyt vindue)
  • Click to share on Pinterest(Åbner i et nyt vindue)
  • Klik for at dele på Reddit(Åbner i et nyt vindue)

Filed Under: Inspiration, Julie Karla

« Lynstegt broccoli med lime, koriander og peanuts
På cooking school i Thailand »

Comments

  1. Katrine says

    maj 3, 2014 at 12:24 am

    Ved ikke helt om det kan kaldes en madfilosofi, men jeg har lige slugt hele den originale 5:2-kur bog, og dét fungerer bare for mig! Har indtil videre tabt mig to kilo, og jeg er sikker på, at det kommer til at gå længere ned. Det føles så nemt, og som om jeg ENDELIG har fundet min løsning.

    Svar
    • Julie Karla says

      maj 3, 2014 at 6:01 am

      Hej Katrine, Hvor lyder det bare godt! Det er så fedt, når man finder den vej, der passer præcist til en selv og ens krop.

      Svar
  2. Amanda says

    maj 3, 2014 at 9:33 am

    Jeg er ovre i nogenlunde samme madfilosofi som dig, og benytter mig af rigtig mange af dine opskrifter, så vil bare rose og sige tak for den store inspiration! 🙂

    Svar
    • Julie Karla says

      maj 3, 2014 at 10:05 am

      Hej Amanda, hvor er det dejligt at høre! Jeg er glad for, at du læser med!

      Svar
  3. Formål og Medlemmer says

    maj 20, 2014 at 7:34 am

    Jeg forsøgte mig på et tidspunkt med at gå fuldstændig low carb (dog uden at bruge så meget fedt) og det fungerede ikke helt for mig. Jeg følte mig tit sulten og havde svært ved at holde energiniveauet en hel dag på en travl arbejdsplads uden at have lagt en god bund i maven. Jeg er kommet frem til, at min system har brug for kulhydrater og rugbrød og havregrød er 2 nogle af de ting, ingen kur skal fortælle mig, jeg skal leve uden! Desuden kan jeg ikke så godt tåle fede madprodukter – og efter at have vænnet mig af med at spise dem, bryder jeg mig heller ikke om dem (jeg har også prøvet lowcarb nøddebrødet. Det brød min mave sig ikke om 🙁 ) Efter at have ævlet en masse, vil jeg komme frem til min madfilosofi: Jeg spiser en god morgenmad og ellers kun små måltider i løbet af dagen. Tilgengæld en del af dem 🙂 det giver mig energi og jeg prøver så vidt muligt at undlade at spise så meget, at jeg føler mig tung og oppustet bagefter. Jeg mener, et måltid skal give mig energi og ikke tage det fra mig. Jeg spiser en masse grøntsager, laver til tider low carb opskrifter (der er en del af dem, som jeg kun kan give dig ret i, faktisk smager bedre :), brød eller grød hver dag og mit system har det dejligt 🙂 Jeg er dog forfalden til det søde køkken, så jeg kommer også til at spise en del mørk chokolade og frugt – og eksperimenterer tit med at lave sunde desserter.

    ps. vil jeg også sige tak for de mange fine opskrifter 🙂

    Svar
  4. Maria says

    juli 3, 2014 at 9:01 am

    Ligesom dig spiser jeg hovedsageligt low-carb – dog ikke helt… Jeg elsker styrketræning og har i den forbindelse fundet ud af, at jeg yder bedre, hvis jeg får noget “sukker” (kornprodukter, tørret frugt osv.) indenbords inden træning, samt at mine muskler restituerer bedre, hvis jeg også får noget lige efter. Men jeg undgår stadig såkaldte “tomme kalorier” som hvidt brød, pasta, kager osv. udover ved særlige lejligheder (og her snakker vi ikke den ugentlige gæstemiddag, men nærmere juleaften, runde fødselsdage, bryllupper osv.)

    Svar
  5. Anonymous says

    juli 7, 2014 at 7:22 am

    Jeg spiser vegetarisk (nej, heller ikke fisk). Desuden forsøger jeg at holde mig til kulhydrater uden gluten, men det er selvfølgelig en smule svært ind i mellem. Jeg er ved at sukker-detoxe, det kan virkelig anbefales!

    Svar
  6. Maj-Brit Jensen says

    februar 15, 2017 at 12:36 pm

    Jeg har prøvet lchf, men tog faktisk 10 kg på selvom jeg levede efter striks. Har prøvet hvidkålsuppe kuren. Levet som vegetar og veganer. Men efter at have gennemlæst alle dine opskrifter og levet næsten efter low carb i ca 1/2 år. Har jeg tabt ca 10 kg og fået en meget roligere mave. Meget mindre sukkersulten og bedre humør. Så bruger din blog og opskrifter ca 80 procent af tiden. Kæresten elsker jeg er meget mere glad, og at jeg nu laver mad med glæde og nyder det. Tusind tak for en fantastisk blog ☺

    Svar
    • Julie KarlaJulie Karla says

      februar 16, 2017 at 6:04 pm

      Hej Maj-brit, Åh hvor blev jeg dog glad for at læse din kommentar! Hvor er det skønt at høre, og tusind tak fordi, du læser med. Håber jeg kan blive ved med at inspirere. Bedste hilsner Julie

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til Juliekarla.dk. Her deler jeg ud af mine sunde opskrifter, så du kan hente inspiration til hverdagsmaden. Her er ikke meget sukker, men masser af ideer til en skøn morgenmad, nem frokost eller sund aftensmad. Læs mere her

Søg efter en opskrift her…

Populære opskrifter

  1. Blomkålspizza opskrift
  2. Kyllingelår i ovn
  3. Sund Lasagne opskrift
  4. Sund pandekage opskrift
  5. Sunde bananmuffins
  6. Lækker bulgursalat opskrift
  7. Forret med laks
  8. Tilbehør til grill
  • Vegetar smørrebrød Vegetar smørrebrød
  • Hjemmelavet granola med kokos og ananassalat Hjemmelavet granola med kokos og an...
  • Kyllingelår i ovn Kyllingelår i ovn
  • Vegetarfrikadeller Vegetarfrikadeller
  • Oksefrikadeller Oksefrikadeller

Julie Karla

Jeg håber, at du bliver inspireret af mine opskrifter og får ny inspiration til en lækker nem morgenmad, hurtig frokost eller sund aftensmad. På bloggen finder du hovedsageligt sunde opskrifter med masser af grønt, men også lidt kage! Julie Karla

Læs mere her…

Vegetar smørrebrød
Hjemmelavet granola med kokos og ananassalat
Pasta med parmesan, citron og friske krydderurter
Om at ville gøre alting perfekt
Chiagrød med peanutbutter og sund marmelade
Ristet brød med burrata, bagte vindruer og rosmarin

Copyright © 2018 · Foodie Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress