Som lovet i mit indlæg om at være professionel madblogger, lovede jeg at fortælle, hvordan vejen herhen har været, og hvad der har gjort, at jeg i dag er selvstændig. For ved siden af bloggen har jeg haft et karriereforløb, som har budt på succeser men også nedture. Det vil jeg gerne fortælle jer lidt om.
Altid stræbt efter det perfekte
Set i bakspejlet har jeg altid været sådan en pige, der altid har villet gøre alting perfekt. Og det er altså ret hårdt at leve på den måde. For tingene kan ikke være perfekte, det ved jeg heldigvis nu. Jeg har derfor også været ret så selvkritisk, og det startede nok i teenagealderen, da jeg blev model. Og senere hen da jeg startede på Copenhagen Business School var jeg også ret hård ved mig selv. Jeg terpede og terpede, men var altid bange for, at det ikke var godt nok. Var bange for at dumpe, selvom jeg i virkeligheden var langt fra den mulighed, og for at skuffe folk der måske havde større forventninger til mig.
Da jeg så fik mit første job kort efter jeg blev færdiguddannet som Cand.merc i kommunikation i en presseafdeling hos en stor virksomhed, blev tingenes tilstand desværre ikke bedre. Snarere værre. Jeg var konstant bange for at fejle. Jeg var bange for ikke at leve op til det, jeg i mit hoved, troede der blev forventet af mig. Jeg begyndte at tænke rigtig meget over, hvad andre mon tænkte om mig.
Og den der konstante frygt for at gøre noget forkert, gjorde at jeg nærstuderede enhver form for materiale jeg lavede igen og igen og igen. Jeg brugte timer på at sikre mig, at alt var i orden. Og hvis der en sjælden gang, var noget der ikke sad lige i skabet, og som blev kommenteret faldt min verden sammen, og jeg tænkte NU bliver jeg fyret. Og så gjorde det selvfølgelig ikke situationen bedre, at det var et kompliceret forretningsområde, jeg sad med.
Angst
Jeg have det faktisk så skidt, at det udviklede sig til stress og angst. En sådan angst hvor jeg var bange for, at folk gennemskuede, at jeg i virkeligheden slet ikke kunne finde ud af mit job. Og hvor jeg simpelthen næsten ikke engang kunne sende en mail eller ringe til folk eller endda gå til møde, fordi jeg var bange for, at folk blev vrede på mig, fordi jeg sagde eller skrev noget forkert. Som I nok kan høre, så var det ikke særligt sjovt at have det på den måde.
Sideløbende havde vi også udfordringer med at få børn, og at have det psykisk dårligt samtidig med, at man oplever ret så konkrete op- og nedture med projekt baby, er ikke en god cocktail. Så før eller siden måtte det jo ende med det, det gjorde, nemlig en sygemelding. Og efter lidt tid valgte jeg at sige op, for jeg havde brug for et kæmpe pusterum. Og det fik jeg. Og i mellemtiden også en baby!
På rette sted
Set i bakspejlet har jeg lært så vanvittigt meget af at have trukket stikket. Og sammen med min barsel har det været 2 gode år. Den tid har givet mig tid til at tænke og finde frem til, hvad der virkelig betyder noget her i livet. Først og fremmest at man gør det, der gør én glad. Det gør mig glad at være sammen med min søn. Det gør mig glad at lave det, jeg elsker. Det gør mig glad at nyde de små ting her i livet.
Og det betyder noget, at man har et godt arbejdsliv. At man brænder for det, man laver. Jeg har ikke lyst til et topjob og til hele tiden at føje nye ting til mit CV. Det var det vigtigste for bare et par år siden, men ikke længere. Og det er ikke for at sige noget dårligt om det valg. Det passer bare ikke til mig.
Jeg lever et helt andet liv i dag. For det første ved jeg i dag, at alt det jeg før var bange for, det foregik kun oppe i mit hoved. Jeg lider slet ikke af den samme form for angst for ikke at præstere. Det er også noget andet nu. For det jeg laver er jeg mega stolt af, jeg ved, at jeg er god til det. Jeg elsker at lave det. Jeg er ikke usikker på noget, i hvert fald ikke i nærheden af, hvordan jeg havde det for nogle år siden.
Og indtil videre kører det godt. Jeg har nogle fantastiske kunder. Kunder som passer til mine værdier omkring bæredygtighed, omtanke for miljøet og sundhed. Jeg får jobs i kraft af både min danske blog og i høj grad min engelske blog www.karlasnordickitchen.com
Jeg har efterhånden hørt og læst så mange steder om iværksættere, der siger, at man bare skal gøre det, man brænder 100 % for, og som man ikke kan lade være med, så skal det nok lykkes. Nu vil jeg dælme se, om det kan være rigtigt på den lange bane, og jeg vil tage jer med på turen!
Gratis e-bog: DE 25 BEDSTE OPSKRIFTER
Abonnér gratis på mine nyeste opskrifter, og få samtidigt min e-bog med de 25 mest populære opskrifter tilsendt.
2 kommentarer
Kære Julie Karla. Tak for at dele alle dine opskrifter med os. Og selv om ikke alle har passet ”perfekt” til vores smag, så hænger vi nu alligevel på, for din hjemmeside er blandt de bedste vi kender: lækre opskrifter, flot præsenterede, med et begrænset antal ingredienser, ikke for tidskrævende og med en kort historie og en god forklaring. Sådan skal det gøres ;0)
Og tak for at dele din historie om et indre pres om konstant at skulle gøre alting perfekt. Det må have været forfærdeligt! I en af sine ”Syv fantastiske fortællinger” lader Karen Blixen sin hovedperson retorisk spørge, hvad det er, der ofte er købt dyrt, tilbudt gratis, men sjældent tages imod. Rigtigt – svaret er erfaring. Alligevel håber jeg, at din historie og din erfaring vil nå ud og blive taget imod af blot nogle få af de mange ”perfekte piger”, som på de sociale medier flasher deres ”perfekte” liv. Tænker på, hvor meget bedre et liv de ville kunne få, hvis de med bare lidt humor og lidt overskud også formåede at fortælle om den mislykkede middag, den katastrofale date og den dårlige eksamenskarakter. Og hvor mange flere følgere de formentlig ville få…
Held og lykke med dit fortsatte virke som ”uperfekt” iværksætter og madblogger ;0)
Kære Jan, Tusind tak for din kommentar. Den betyder meget. Og jeg synes, det er et fantastisk citat, det kommer jeg til at bruge igen! Bedste hilsner Julie