JulieKarla
  • Sunde Opskrifter
    • Morgenmad
      • Æg
      • Grød
      • Hverdag
      • Sødt
    • Frokost
      • Lette retter
      • Salater
      • Snacks og dips
    • Aftensmad
      • Fisk
      • Lam, okse- og svinekød
      • Pizza og Pasta
      • Vegetar
      • Vildt og Fugl
    • Brød
      • Knækbrød og Kiks
      • Sødt brød
    • Inspiration
      • Anmeldelser
      • Jul
      • Julie Karla
      • Karlas Nordic Baby
      • Rejser
    • Søde sager
      • Blandet Godt
      • Kager
      • Pandekager
      • Syltning
  • Kogebøger
  • Om Mig
  • Samarbejde
  • Presse
  • Rejseblog
  • Kontakt

JulieKarla

  • Sunde Opskrifter
    • Morgenmad
      • Æg
      • Grød
      • Hverdag
      • Sødt
    • Frokost
      • Lette retter
      • Salater
      • Snacks og dips
    • Aftensmad
      • Fisk
      • Lam, okse- og svinekød
      • Pizza og Pasta
      • Vegetar
      • Vildt og Fugl
    • Brød
      • Knækbrød og Kiks
      • Sødt brød
    • Inspiration
      • Anmeldelser
      • Jul
      • Julie Karla
      • Karlas Nordic Baby
      • Rejser
    • Søde sager
      • Blandet Godt
      • Kager
      • Pandekager
      • Syltning
  • Kogebøger
  • Om Mig
  • Samarbejde
  • Presse
  • Rejseblog
  • Kontakt

Sundt bananbrød med havregryn og kokos

af Julie Karla maj 2, 2016
Skrevet af Julie Karla maj 2, 2016

Her kommer en opskrift på et sundt bananbrød med havregryn og kokos, som jeg har lavet en del gange her på det sidste, hvad min Instagram også bærer præg af. Det er så nemt at lave, at jeg rent faktisk nogle gange har nået at bikse det hele sammen, mens Nord har ligget ved siden af på et tæppe og kigget på mor uden at beklage sig. Et kvarters tid godt og vel.

Sundt bananbrød med havregryn og kokos| www.juliekarla.dk

Men så er det altså også noget af det eneste, jeg får bagt for tiden. For der er virkelig ikke meget tid til madlavning med sådan en lille én. I hele sidste uge var Mikkel ude at rejse med arbejdet, og jeg var alene hjemme med Nord. Det var super hyggeligt, men respekt til enlige mødre derude, for det er dælme hårdt arbejde 24/7. Og jeg har levet af rugbrødsmadder på de tidspunkter, hvor babyen har sovet. Så der har ikke været noget, der hed faste måltider den sidste uges tid for mig.

Sundt bananbrød med havregryn og kokos| www.juliekarla.dk

Sundt bananbrød med kiwi

Mmmm… der findes bare ikke noget bedre end to skiver bananbrød med mandelsmør og kiwi som her eller hakket mørk chokolade til morgenmad sammen med en dejlig kop kaffe. Det er vitterligt noget af det bedste jeg ved og klart en favoritmorgenmad.

Her på min barsel nyder jeg virkelig at have lækre søde (forholdsvis) sunde sager liggende. For man skal jo have det lidt hyggeligt, når man sådan går rundt derhjemme! Og en skive bananbrød er et hit til formiddags- eller eftermiddagskaffen eller bare in between.

Nok at vælge imellem!

Sundt bananbrød med havregryn og kokos| www.juliekarla.dk

Og der er virkelig nok at vælge imellem, når det kommer til søde, sundere bananbrødsopskrifter. Faktisk lige siden jeg startede min blog tilbage i 2012 er der opskrifter på bananbrød. Og i de sidste mange år har jeg så udviklet mig frem til en hel del. Prøv bare at kaste et blik på min kategori indenfor søde brød, her er der i hvert fald lidt inspiration at hente.

Det her bananbrød med havregryn og kokos er så en af de nyere opskrifter, der er kommet til. Foruden alle de opskrifter jeg laver på slum og som aldrig når bloggen, fordi jeg ikke får skrevet dem ned. Men hvis basisingredienserne er de samme og de samme måleforhold kan man nemlig sagtens eksperimentere en del med mine opskrifter.

Sundt bananbrød med havregryn og kokos| www.juliekarla.dk
Udskriv
Sundt bananbrød med havregryn og kokos
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
40 min
Samlet tid
55 min
 
Antal: 1 bananbrød
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
  • 200 gr. meget moden banan
  • 50 gr. kokosolie
  • 3 æg
  • 1 tsk. kanel
  • 100 gr. tørrede dadler
  • 50 gr. fint valsede havregryn
  • 30 gr. kokosmel
  • 2 tsk. bagepulver
  • Ca. 200 gr. hvedemel
Sådan gør du
  1. Blend banan, tørrede dadler, kokosolie, æg og kanel i en foodprocessor eller blender, indtil dadlerne er opløst, og det hele er blendet rigtig godt sammen. Kom bananmassen over i en skål.
  2. Bland hvedemel sammen med bagepulver, kokosmel og havregryn og rør det hele godt sammen med banan-æggemassen.
  3. Kom dejen i en smurt brødform og bag bananbrødet ved 180 gr. i ca. 40 minutter, eller indtil der ikke hænger dej ved, når du stikker en strikkepind eller lignende ned midt i brødet.
  4. Lad bananbrødet afkøle og servér det med smør eller som jeg med mandelsmør og skiver af kiwi.

Serveringsforslag til et sundt bananbrød

Og hvad er så godt sammen med en skive hjemmebagt bananbrød eller 2, eller 3…4? Ja, personligt er jeg som nævnt vild med bananbrød-mandelsmør kombinationen. Jeg ved faktisk ikke hvor mange gange ordet mandelsmør, er nævnt her på bloggen. Det må efterhånden være rimelig mange gange, for det er bare et produkt, jeg nok aldrig kommer til at undvære. Det er den ultimative smørelse. Nå, men foruden den kombi følger her lidt flere serveringsforslag:

  • Bananbrød med et godt lag peanutbutter, friske bananskiver og et drys kokosmel
  • Bananbrød med mandelsmør og skiver af friske jordbær
  • Ristet bananbrød med koldt smør og et lille drys flagesalt. Lyder mærkeligt. Smager virkelig godt!
  • Ristet bananbrød med dulce de leche
  • Bananbrød med hjemmelavet chia marmelade med blåbær

Bare et par få måder at servere sit bananbrød på, som allerede får mine tænder til at løbe i vand. Måske også hos dig? I hvert fald må du endelig smide en kommentar, hvis du kaster dig over mit bananbrød, og ikke mindst hvad du kommer på. Måske endda også hvordan du freestyler brødet!

PS fik jeg sagt, at det her bananbrød også smager godt bare som det er uden noget til! Nu er det i hvert fald sagt, og så kan jeg vist heller ikke sige mere om det brød.

Sundt bananbrød med havregryn og kokos| www.juliekarla.dk

15 kommentarer
0
FacebookPinterest
Julie Karla

Forrige indlæg
Salat med gedeost, peberfrugt og grønkål
Næste indlæg
Nem quinoagrød

Måske du også kan lide de her…

Påskekage med påskeæg – med smag af citron...

marts 19, 2024

Semlor med marcipan og flødeskum – den klassiske...

januar 13, 2024

Æble gløgg uden alkohol med vidunderlige julekrydderier

december 5, 2023

Lussekatter eller lussebullar – de klassiske svenske julebrød...

november 23, 2023

Hyldeblomstsaft opskrift – Én af sommerens bedste opskrifter

juni 19, 2023

Fladbrød med brændenælder – over bål udenfor eller...

maj 1, 2023

Vegansk bananbrød med karamelsauce fra min bog Venindemad...

marts 14, 2023

Ristet boghvede med kanel, agavesirup og kokosolie –...

februar 24, 2023

Kladdkaka opskrift med appelsin og hvid chokolade

december 16, 2022

Osteanretning til jul med granatæble, kakifrugt og chilihonning...

december 13, 2022

15 kommentarer

Julie maj 8, 2016 - 3:50 pm

5 stars
Vildt lækkert! Jeg tilføjede honning og vaniljepulver, da mine bananer ikke var så modne endnu og jeg kunne ikke vente med at lave det 🙂

Reply
Julie Karla maj 8, 2016 - 5:39 pm

Super! Det er jeg glad for at høre : )

Reply
Camilla juli 6, 2016 - 9:42 am

5 stars
Jeg er kæmpe fan af dette bananbrød! Det er bestemt ikke sidste gang jeg bager det. Super lækker opskrift! 🙂

Jeg brugte ikke hvedemel, da jeg ikke tåler det og det fungerede fantastisk med fuldkornsspeltmel. Jeg er super glad for at jeg fandt denne lækre opskrift og at den kan laves hvedefri! 🙂

Reply
Julie Karla juli 7, 2016 - 7:49 am

Hvor er det dejligt at høre Camilla! Og fedt med fuldkornsspeltmel, det vil jeg da også prøve!

Reply
Camilla juli 10, 2016 - 9:24 pm

Fedt at du også vil prøve det! 🙂

Reply
Rosa juli 25, 2016 - 7:03 pm

Hej Julie. Laver du selv dit mandelsmør? Det ser vildt lækkert ud 🙂

Reply
Julie Karla juli 28, 2016 - 7:12 am

Hej Rosa, Nej, det har jeg ikke prøvet endnu. Jeg køber den mandelsmør af mærket Monki. Det er efter min mening den allerbedste og kan købes i helsekostforretninger : )

Reply
Teresa Støvring september 21, 2016 - 5:49 pm

Det her brød er bare SÅ lækkert!! Jeg har tidligere ledt efter en opskrift ala denne, men forgæves. Tusind tak for en dejlig opskrift. Hvor er det skønt at fylde sin krop med gode sager fra morgenstuden 🙂

Mvh
Teresa

Reply
Julie Karla september 23, 2016 - 4:39 pm

Årh hvor er det dejligt at høre!

Reply
Teresa Støvring september 21, 2016 - 5:50 pm

5 stars
Hov! Jeg giver den selvfølgelig 5 stjerner 😉

Reply
Julie Karla september 23, 2016 - 4:40 pm

Dejligt!!!

Reply
Camilla Grasson januar 27, 2017 - 7:59 am

Dét bliver jeg nødt til at prøve! ? Tror du man kan bruge noget andet end kokosolie? Jeg har en mand der stejler og får kvalme af det mindste strejf af kokos :’D

Reply
Julie Karla januar 27, 2017 - 1:17 pm

Hej Camilla, JA, du kan sagtens bruge smør : )

Reply
Marie marts 31, 2017 - 12:09 pm

Hej Julie, kan brødet fryses? 🙂
Ps. Elsker det!

Reply
Julie Karla marts 31, 2017 - 12:17 pm

Ja, det tror jeg bestemt!

Reply

Skriv en kommentar… Slet svar

Opskrift Vurdering




Gem mit navn og email til næste gang jeg vil kommentere...

JULIE KARLA

 

JULIE KARLA

 

Juliekarla.dk er grønne opskrifter med masser af ideer til en skøn morgenmad, lækker frokost og aftensmad. Altid økologisk og naturlige råvarer! Læs mere her: Om mig

Populære opskrifter

  • 1

    Græskarlasagne med spinat og ricotta

    oktober 16, 2013
  • 2

    På cooking school i Thailand

    maj 3, 2014
  • 3

    Lækker pizza til morgenmad

    november 27, 2016
  • 4

    Verdens bedste scrambled eggs opskrift

    oktober 5, 2018
  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube

Copyright © 2024 - Julie Karla - Sunde Opskrifter


Tilbage til toppen