JulieKarla
  • Sunde Opskrifter
    • Morgenmad
      • Æg
      • Grød
      • Hverdag
      • Sødt
    • Frokost
      • Lette retter
      • Salater
      • Snacks og dips
    • Aftensmad
      • Fisk
      • Lam, okse- og svinekød
      • Pizza og Pasta
      • Vegetar
      • Vildt og Fugl
    • Brød
      • Knækbrød og Kiks
      • Sødt brød
    • Inspiration
      • Anmeldelser
      • Jul
      • Julie Karla
      • Karlas Nordic Baby
      • Rejser
    • Søde sager
      • Blandet Godt
      • Kager
      • Pandekager
      • Syltning
  • Kogebøger
  • Om Mig
  • Samarbejde
  • Presse
  • Rejseblog
  • Kontakt

JulieKarla

  • Sunde Opskrifter
    • Morgenmad
      • Æg
      • Grød
      • Hverdag
      • Sødt
    • Frokost
      • Lette retter
      • Salater
      • Snacks og dips
    • Aftensmad
      • Fisk
      • Lam, okse- og svinekød
      • Pizza og Pasta
      • Vegetar
      • Vildt og Fugl
    • Brød
      • Knækbrød og Kiks
      • Sødt brød
    • Inspiration
      • Anmeldelser
      • Jul
      • Julie Karla
      • Karlas Nordic Baby
      • Rejser
    • Søde sager
      • Blandet Godt
      • Kager
      • Pandekager
      • Syltning
  • Kogebøger
  • Om Mig
  • Samarbejde
  • Presse
  • Rejseblog
  • Kontakt

Vegetarisk bolognese med belugalinser og svampe

af Julie Karla februar 4, 2022
Skrevet af Julie Karla februar 4, 2022

Jeg har lavet en vegetarisk bolognese, som jeg til enhver tid hellere vil have end en traditionel bolognese med kød. Det siger da lidt, gør det ikke? For denne her bolognese har masser af smag og umami, og selv min mand Mikkel, var helt oppe at køre. Og han plejer altså helst at foretrække en klassisk bolognese.

Vegetarisk bolognese med spaghetti

Vegetarisk bolognese med belugalinser og svampe

Hvad jeg tænker må være hemmeligheden bag min udgave af en vegetarisk bolognese må være svampene. Både tørrede Karl Johan svampe og så portobellosvampe. De tørrede svampe kan man i øvrigt købe økologiske i 365 butikkerne og mange andre steder. Jeg fik dem til 30 kr i går. Derudover er der selvfølgelig masser hvidløg i, krydderier, balsamico, frisk revet parmesan og soja! Ja, soja, for det kan altså noget i vegetariske retter. Det er med til selvfølgelig at give salt, men det giver også umami og dybde til retten.

Belugalinser og svampe giver tekstur

Jeg har brugt belugalinser i denne her grønne bolognese, for ligesom jeg skrev om i min opskrift på salat med belugalinser, ja så er jeg helt vild med teksturen i de små sorte linser. Den er dejligt fast, så der er lidt at tygge på, og linserne er altså på ingen måde smattede. Og så bidrager portobellosvampene selvfølgelig også med noget tekstur. Og suger ligesom linserne masser af den dejlige sauce til sig.

Vegetarisk bolognese med gulerødder

Bolognesen er også god til…

Ja, du kan også bruge denne her bolognese til andre retter. Hvad med for eksempel at komme den i en skøn vegetarisk lasagne eller brug den i en grøn shepherds pie. Du kan også bruge den som fyld i tortillas eller endelig ovenpå pizza, hvis du vil lave en opdateret old school 90’er pizza med “kødsovs” på pizzaen ; )

Og så vil jeg lige sige her til sidst at er der noget tilovers, så er denne her grønne bolognese også rigtig god dagen efter. Og skriv endelig til mig, hvis du prøver den. Jeg elsker feedback på mine retter!

Vegetarisk bolognese med linser
Vegetarisk bolognese med spaghetti
Udskriv
Vegetarisk bolognese med linser og svampe
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
30 min
Samlet tid
50 min
 
Ret: aftenmad
Køkken: Italiensk, Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
Linser
  • 1 dl belugalinser
  • 2 dl vand
  • Lidt salt
Sauce
  • 15 g tørrede Karl Johan svampe
  • Kogende vand til iblødsætning
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 fintrevet gulerod (jeg brugte en gul gulerod, men alm. orange er så fint)
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 2 store portobellosvampe
  • 2 spsk balsamicoeddike
  • 2 spsk soja
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 spsk tomatkoncentrat
  • 1,5 dl vand
  • 40 g fintrevet parmesan, gerne fra helt stykke (plus ekstra ved servering)
  • 2 håndfulde frisk basilikum
  • 400 g fuldkornspasta
  • God olivenolie til at dryppe over den færdige ret
  • Flagesalt
  • Friskkværnet peber
Sådan gør du
Belugalinser
  1. Skyl linserne under vand.

  2. Kom linserne i en gryde med letsaltet vand og kog dem møre under låg i ca. 20 minutter. Hæld overskydende vand fra og sæt dem til side til senere.

Sauce
  1. Kom de tørre svampe i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem stå og trække i ca. 20 minutter.

  2. Hak løg og hvidløg fint.

  3. Skær bladselleri i små stykker.

  4. Riv guleroden på den fine side af et rivejern.

  5. Varm olivenolie op i en dyb pande og steg løg, hvidløg, bladselleri og gulerod gyldent i 3-4 minutter under jævnlig omrøring.

  6. Tilsæt krydderierne og lad dem stege med 1 minuts tid.

  7. Skær portobellosvampene i små stykker og hak de udblødte svampe groft. Kom dem på panden og steg dem møre.

  8. Tilsæt balsamico og soja og vend det godt rundt i svampene og lad det simre ind.

  9. Sæt vand over at koge til pasta.

  10. Tilsæt nu flåede tomater, tomatkoncentrat, vand og de forkogte linser og skru ned. Lad bolognesen småsimre i 7-10 minutter, så noget af væden fordamper, mens pastaen koges.

  11. Kog spaghettien al dente.

  12. Vend til sidst fintrevet parmesan i bolognesen og smag til med flagesalt og friskkværnet peber.

  13. Anret fire tallerkner med spaghetti og vegetarisk bolognese og drys med ekstra fintrevet parmesan ved servering. Dryp også med en god olivenolie og friskkværnet peber samt masser af finthakket frisk basilikum.

Vegetarisk bolognese opskrift
0 kommentar
0
FacebookPinterest
Julie Karla

Forrige indlæg
Salat med belugalinser, rødbede, skalotteløg og feta
Næste indlæg
Fransk løgsuppe opskrift med karamelliserede løg, timian og bagte ostebrød

Måske du også kan lide de her…

Pizza med salsiccia og grønkålspesto i min elektriske...

december 3, 2024

Confiteret hvidløg i olivenolie med bønner og salvie

januar 31, 2024

Perlecouscous opskrift – En cremet ret med svampe,...

januar 17, 2024

Paneret feta med ovnbagte balsamico cherrytomater

januar 15, 2024

Fransk løgsuppe pasta – alt i én gryde...

november 8, 2023

Madpandekager med cremede kantareller, æbler og Vesterhavsost

oktober 5, 2023

Artiskok opskrift – den bedste dip, du kommer...

september 1, 2023

Barbecue blomkål – nem hurtig hverdagsmad

maj 17, 2023

Bagt camembert med tomater – den lækreste og...

marts 3, 2023

Hvidkålssalat med dild, citrondressing og brændte sesam-mandler

januar 12, 2023

Skriv en kommentar… Slet svar

Opskrift Vurdering




Gem mit navn og email til næste gang jeg vil kommentere...

JULIE KARLA

 

JULIE KARLA

 

Juliekarla.dk er grønne opskrifter med masser af ideer til en skøn morgenmad, lækker frokost og aftensmad. Altid økologisk og naturlige råvarer! Læs mere her: Om mig

Populære opskrifter

  • 1

    Græskarlasagne med spinat og ricotta

    oktober 16, 2013
  • 2

    På cooking school i Thailand

    maj 3, 2014
  • 3

    Lækker pizza til morgenmad

    november 27, 2016
  • 4

    Stegt lange med purløgsolie, kapers og mandler

    juli 17, 2017
  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube

Copyright © 2024 - Julie Karla - Sunde Opskrifter


Tilbage til toppen