Stegt lange er lækker gæstemad
Stegt lange med purløgsolie, kapers og mandler
Forb. tid
40 min
Tilb. tid
6 min
Samlet tid
46 min
 
Stegt lange med purløgsolie, kapers og mandler er både lækker hverdagsmad og gæstemad.
Ret: fisk, Hovedret
Antal: 2 personer
Ingredienser
  • 250 gr langefilet uden skind og ben
  • smør til stegning
  • 1/4 dl god olivenolie
  • 2 spsk finthakket purløg
  • friskkværnet peber
  • 2 spsk halverede letristede mandler
  • 2 spsk kapers
  • citronsaft
Sådan gør du
  1. Bland det finthakkede purløg sammen med olivenolien og godt med friskkværnet peber. Lad det stå i min. 30 minutter, og gerne længere tid, så purløgen kan afgive så meget smag som muligt.

  2. Varm rigeligt smør op på panden og steg langefileten ca. 3 minutter på hver side ved høj varme.

  3. Drys den færdigstegte lange med masser af friskkværnet peber og salt.

  4. Anret langefileten på et lille fad (eller del den over i to, og læg den på hver sin tallerken). Dryp med citronsaft, og hæld godt med purløgsolie over. Drys med let ristede mandler og kapers, og servér med det samme.