Grove kiks opskrift med dadler og mandler
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
20 min
 
Grove kiks opskrift med dadler og mandler og som er til børn og voksne.
Ret: brød, kiks, Tilbehør
Køkken: dansk
Antal: 4 bageplader
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
  • 200 gr. hvedemel
  • 200 gr. fuldkornsspeltmel eller fuldkornshvedemel
  • 1 tsk. vaniljepulver Urtekram eller 1 vaniljestang
  • 1 tsk. kanel
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/4 tsk. salt
  • 1 æg L
  • 1,5 dl. mælk
  • 1 spsk. agavesirup eller akaciehonning
  • 50 gr. smør
  • 75 gr. dadler eller rosiner
  • 50 gr. mandler
  • Mælk til pensling
  • Grovvalsede havregryn til pynt
Sådan gør du
  1. Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt de fint hakkede dadler og mandler.
  2. Tilsæt æg, mælk og smørtern og ælt det hele godt sammen med hænderne.
  3. Del dejen i to og rul hver dej tyndt ud med en kagerulle og skær den i firkantede, små stykker. Brug gerne en klejnespore, så man får et fint mønster.
  4. Læg kiksene på en bageplade med bagepapir og pensl dem med mælk og pynt med havregryn. Kiksene skal bages ved 180 gr. i ca. 15-20 minutter, indtil de er gyldenbrune i kanterne.
  5. Kiksene køles af på en rist, inden de lægges i en kagedåse.