gammeldags kylling med skilt sauce
Gammeldags kylling med rabarberkompot
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
1 t
Samlet tid
1 t 10 min
 

Super dejlig go' gammeldags kylling. Grydestegt og med dejlig rabarberkompot til!

Ret: Hovedret, kød
Køkken: dansk, nordisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
  • 1 økologisk kylling (á ca. 1 1/2 kg)
  • smør
  • salt
  • peber
  • 2 stk laurbærblade
  • Ca. 4 dl vand
  • 1 1/2 dl fløde
  • kulør
  • 1 tsk sukker
Tilbehør
  • nye kartofler
  • rabarberkompot (se link til min opskrift i teksten)
  • agukesalat
  • frisk persille
  • frisk løvstikke
Sådan gør du
  1. Gnid kyllingen med godt med salat og peber. Steg den på alle sider i en gryde i smør.

  2. Fjern det resterende smør og kom vand ved kyllingen samt laurbærblade. Lad kyllingen simre under låg i ca. 1 time, og vend den halvvejs. Kommer der klar saft ud, når du stikker i lårene er den færdig, ellers giv den lidt mere tid under låg.

  3. Kom fløden i gryden og lad kyllingen stå en ti minutters tid uden låg, mens fløden småsimrer.

  4. Tag kyllingen op og smag saucen til med salt, peber og 1 tsk. sukker. Saucen skal skille lidt. Det er meningen.

  5. Skær kyllingen ud i stykker. Drys med frisk persille og løvstikke og servér sammen med rabarberkompot, nye kartofler og agurkesalat.