roedbeder med dild og avocado på tallerken
Brasede rødbeder med dild og avocado

Super dejlig og nem frokost eller aften salat. Brasede beder med dild - som selvstændigt måltid eller tilbehør.

Ret: aftensmad, frokost, Salat, Tilbehør
Køkken: internationalt
Antal: 4 personer
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
  • Ca. 700 gr. rødbeder
  • Olivenolie
  • 2 stk. skalotteløg
  • 1/2 tsk. stødt koriander
  • 1/2 tsk. stødt spidskommen
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 spsk. finthakket dild
  • 4 stk. avocadoer
  • Citronsaft
  • Frisk spirer f.eks. Lucerne spirer
Sådan gør du
  1. Kom rødbederne i en stor gryde med vand. Bring i kog og lad rødbederne koge møre under låg. Kogetiden afhænger af størrelsen. Store rødbeder skal have omkring 40 minutter. Skyl de møre rødbeder under koldt vand. Smut skrællen af med hænderne. Det går legende let. Skær rødbederne i mellemstore tern.

  2. Varm olie op på en pande og kom hakket skalotteløg på. Steg et par minutter. Kom rødbedetern på. Drys med koriander, spidskommen og salt. Og lad rødbederne stege i ca. 15 minutter ved middelvarme, til de begynder at få lidt stegeskorpe.

  3. Hak dild og vend det med rødbederne. Anret rødbederne på 4 tallerkner og pynt med avocado. Dryp med citronsaft, drys ekstra dild over og afslut med friske spirer.