5 fra 1 stemme
2 slags lækre stykker grøn smørrebrød
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
30 min
Samlet tid
45 min
 

2 forslag til skønne stykker smørrebrød. Grønt og vegetarisk.

Ret: frokost, Smørrebrød
Køkken: dansk, Vegetarisk
Antal: 4 stykker smørrebrød
Forfatter: Julie Karla
Ingredienser
Smørrebrød med kartoffel, gedeost og rødløgsmarmelade
  • 4 stk. rødløg
  • 1 1/2 dl. lagereddike
  • 2 dl. muscovado sukker
  • Masser af friskkværnet peber
  • 1 tsk. salt
  • 4 stk. kogte små/mellemstore kartofler
  • 8 tynde skiver Soignon økologisk gederulle
  • Frisk rosmarin til pynt
  • 2 skiver godt rugbrød
Smørrebrød med estragon bagte gulerødder, gedeost og hummus
  • 4-6 små gulerødder (Evt. snack gulerødder)
  • Olivenolie
  • Flydende honning
  • 1 spsk. grofthakket, frisk estragon
  • Salt
  • 2 spsk. hummus
  • 4 skiver Soignon økologisk gederulle
  • 2 skiver godt rugbrød
Sådan gør du
Smørrebrød med kartoffel, gedeost og rødløgsmarmelade
  1. Begynd med rødløgsmarmeladen. Skær rødløgene ud i skiver. Kom dem i en gryde med eddike, sukker og salt og et par drys friskkværnet peber. Kog op og lad det derefter koge ved svag varme, indtil væden er så godt som kogt ind. Det tager ca. 20 minutter. Lad det afkøle og hæld derefter på et skoldet patentglas.

  2. Fordel skiver af kartoffel og gedeost på 2 stykker rugbrød. Kom rødløgsmarmelade på i midten. Drys med friskkværnet peber og pynt med frisk rosmarin.

Smørrebrød med estragon bagte gulerødder, gedeost og hummus
  1. Kom gulerødderne på en bageplade og vend dem med lidt olivenolie. Dryp også lidt flydende honning over og et nip salt. Bag dem i ovnen ved 200 gr. i ca. 15 minutter, til de er møre, men stadig har bid. Tag dem ud af ovnen og vend dem med grofthakket frisk estragon.

  2. Smør hummus på 2 stykker rugbrød. Kom skiver af gederulle på og fordel de bagte estragon gulerødder over. Begge slags smørrebrød er nu klar til servering.