Skær blomkålene i tykke skiver, oppe fra buketterne og ned igennem til roden. Det gør ikke noget, hvis nogle af buketterne brækker af, men prøv at få et par stykker hele blomkålsskiver.
Læg dem på en bageplade og pensl dem grundigt med olivenolie rørt med lidt hvidløgspulver. Drys med salt og friskkværnet peber og bag dem i ovnen ved 200 gr. i ca. 25 minutter
Skræl kartoflerne og skær dem i både. Hæld olivenolie over samt salt og friskkværnet peber. Bag også dem sammen med blomkålene og i lige så lang tid.
Efter 25 minutter tages blomkålen ud, og der drysses godt med fintrevet parmesan over dem. Sæt dem tilbage i ovnen og giv dem 7-8 minutter mere, indtil dine blomkålpssteaks bliver sprøde i kanterne og osten er godt smeltet.
Rør 5 spsk. olivenolie sammen med 4 spsk. finthakket purløg og frintrevet citronskal.
Anret de færdigbagte blomkålssteaks på tallerkner sammen med de bagte søde kartofler. Dryp purløgsolie over. Drys med halverede let ristede mandler og kapers. Og servér!
www.juliekarla.dk