Friske forårsruller er altid et hit og en lækker og nem måde at spise en masse skønne grøntsager på. Du kan variere fyldet alt efter, hvad du har i køleskabet. Kun fantasien sætter grænser.
Skræl mangoen, skær den i mindre stykker og kom den i en minihakker.
Riv ingefær fint og kom ca. 1 tsk. i minihakkeren.
Kom også æblecidereddike og rød chili i.
Blend mangosaucen helt lind. Sæt på køl indtil brug.
Pisk æggene sammen og krydr med flagesalt og peber.
Varm olivenolie op på en stor pande og hæld æggeblandingen på. Steg omeletten til den er fast og vip den over på en tallerken. Skær den i strimler.
Skræl gulerødderne og snit dem til fine strimler på et mandolinjern.
Hak peanutsene.
Skær peberfrugten og avocadoen ud i tynde både.
Gør et stykke rispapir vådt ved at dyppe det et par sekunder i et fad med vand. Læg det på bordet og arbejd nu hurtigt med at få fyldet på.
Læg først en lille håndfuld iceberg på på midten. Dernæst gulerødder, peberfrugt og avocado oven på og drys til sidst peanuts over. Læg en lille håndfuld iceberg øverst og rul rispapirrullen stramt.
Skær rullen over i 3-4 stykker og stil dem lodret op på et fad. Fortsæt samme procedure med de resterende rispapir.
Servér rullerne med chili-mangosaucen og soja.
www.juliekarla.dk