Aftenen før eller min. 6 timer før blandes chiafrøene med mælk og agavesirup. Chiagrøden sættes på køl.
Æblerne skæres i skiver og vendes med smeltet kokosolie og kanel. Tilsæt evt. lidt agavesirup, hvis æblerne er til den syrlige side.
Kom æblerne i et fad og bag æblerne ved 200 gr. i 20 minutter, indtil de er bløde, men stadig faste. Lad æblerne køle helt af.
Bland den græske yoghurt med ren vaniljepulver og smag til med agavesirup. Jeg kan godt lide den til den syrlige side, da den komplimenterer de søde æbler godt.
Blend mandler, abrikoser og dadler i en foodprocessor eller blender til man har en fin crumble.
Begynd nu at samle æblekagen.
Start med et lag chiagrød. Fordel derefter kanelæblerne ovenpå. Læg et lag græsk yoghurt på og afslut med et godt drys mandelcrumble. Fortsæt indtil glasset er fyldt og begynd på det næste glas med resten af ingredienserne.
Servér den sunde æblekage med det samme eller sæt den på køl og servér den dagen efter.